Softwareingeniør – fag, opgaver og uddannelsesvej

En softwareingeniør planlægger, bygger, afprøver og vedligeholder software efter ingeniørmæssige metoder. I Danmark bruges betegnelsen dog løst: Ifølge dansk Wikipedia bruges softwareingeniør ofte om softwareudviklere, også når de ikke har en ingeniøruddannelse. Titlen siger derfor mindre om uddannelsen end om arbejdets indhold.

Hvad er software engineering?

Software engineering er den engelske betegnelse for den ingeniørmæssige side af softwareudvikling. Faget handler om, at software udvikles og holdes ved lige efter en bevidst arbejdsmetode, fra de første krav til vedligeholdelsen efter udgivelsen. På engelsk Wikipedia beskrives det som en gren af både datalogi og ingeniørfaget.

Forskellen på de to fag er et spørgsmål om tyngdepunkt. Datalogi beskæftiger sig i høj grad med teorien bag programmering, mens software engineering handler om praksis: at bygge og vedligeholde software, så det opfylder brugernes behov. I praksis overlapper de meget.

Begrebet stammer fra 1960’erne. Oprindelsen er omdiskuteret, men en NATO-konference i 1968 forbindes ofte med, at udtrykket blev udbredt. Fagets plads i den større historie kan du læse om under Ingeniørfagets historie i Danmark.

Hvad laver en softwareingeniør?

Arbejdet følger en række faser, som i praksis ofte gentages og griber ind i hinanden:

• Krav. Finde ud af, hvad softwaren skal kunne, og hvilke andre krav der stilles, fx til hastighed.
• Design. Fastlægge den overordnede opbygning, kaldet arkitekturen, samt grænseflader og datastrukturer.
• Programmering. Skrive koden, afprøve de enkelte dele og søge fejl.
• Test. Undersøge softwarens kvalitet, ofte i samarbejde med særlige testere.
• Vedligeholdelse. Rette fejl, optimere og tilføje nye funktioner, efter at softwaren er taget i brug.

Software findes næsten overalt, fra maskiner og apparater til computerspil, og store programmer kan indeholde millioner af linjer kildekode. Derfor fylder samarbejde, dokumentation og fælles arbejdsmetoder meget. Efter udgivelsen fortsætter arbejdet, og ifølge engelsk Wikipedia udgør vedligeholdelse ofte en stor del af et softwareprojekts samlede omkostninger.

Dansk Wikipedia nævner softwarearkitekten, der designer arkitekturen og samspillet mellem komponenterne, som en rolle inden for softwareudvikling.

Hvad laver en it-ingeniør?

It-ingeniør er ikke en entydigt defineret betegnelse. Den bruges i flere sammenhænge, og indholdet afhænger af stillingen: Nogle steder dækker den softwareudvikling, andre steder arbejde med it-systemer, drift eller data. Stillingsbeskrivelsen siger mere end titlen. Overlappet med softwareingeniør er stort, men ikke fuldstændigt.

Uddannelsesvej: hvordan bliver man softwareudvikler?

Der er ikke én vej. Tre spor går igen:

• Diplomingeniør med it- eller softwarefokus. Normeret 3½ år, svarende til 210 ECTS-point, med titlen Bachelor of Engineering.
• Civilingeniør. Normeret 5 år, opdelt i en bachelordel på 3 år og en kandidatdel på 2 år.
• Datalogi eller en beslægtet universitetsuddannelse. Dansk Wikipedia peger på datalogi som den typiske baggrund for softwareudvikling.

Uddannelsernes navne og indhold varierer. De enkelte studieordninger afgør, hvilke fag der indgår, og hvilken retning en uddannelse har. Opbygning og praktik er beskrevet under Ingeniøruddannelsen, adgangskravene under Adgangskrav, og forskellen på de to ingeniørtitler under Civilingeniør og diplomingeniør.

Hvad tjener en softwareingeniør?

Her angives ingen tal. Lønnen afhænger af stilling, ansvar, erfaring, branche, region og arbejdsgiver, og betegnelsen softwareingeniør dækker som nævnt en bred gruppe. Ingeniørløn – hvad afhænger den af? gennemgår faktorerne.

Se også

• Ingeniørretninger fra A til Å placerer software blandt de øvrige retninger.
• Hvad laver en ingeniør? beskriver opgaver, der går igen på tværs af retninger.
• Tilbage til forsiden: Ingeniør.