Opslag · bogstav I
Ingeniøruddannelsen: opbygning, varighed og praktik
Ingeniøruddannelsen i Danmark: diplomingeniør (3½ år, 210 ECTS) og civilingeniør (3+2 år). Opbygning, ECTS, praktik og studiejob forklaret.
- Opdateret
- Læsetid
- ca. 3 min.
- Ark
- 09 / 12
Der er to hovedveje til en ingeniøruddannelse i Danmark. Diplomingeniør er en professionsbachelor, der typisk varer 3½ år og omfatter 210 ECTS. Civilingeniør er en universitetsuddannelse, der er normeret til 5 år, fordelt på 3 års bachelor og 2 års kandidat. Fag, semestre og eventuel praktik fastsættes i den enkelte uddannelses studieordning og varierer mellem uddannelser.
To veje til ingeniørtitlen
| Diplomingeniør | Civilingeniør | |
|---|---|---|
| Uddannelsestype | Professionsbachelor | Universitetsuddannelse med bachelor- og kandidatdel |
| Normeret tid | Typisk 3½ år (7 semestre) | Normalt 5 år (3 + 2) |
| Omfang | 210 ECTS | 180 ECTS (bachelor) og 120 ECTS (kandidat) |
| Grad | Bachelor of Engineering (BEng) | B.Sc. efter 3 år og M.Sc. efter 5 år |
| Videre studier | Kan give adgang til de sidste 2 år af civilingeniøruddannelsen efter den enkelte uddannelses krav | Ph.d. kan følge efter kandidatgraden |
Titlerne og forskellen mellem dem er gennemgået nærmere under civilingeniør og diplomingeniør.
Hvordan er uddannelsen bygget op?
ECTS og semestre. Et studieår er delt i 60 ECTS-point, altså 30 point pr. semester. Fagene normeres i point. Et semester kan fx bestå af tre fag à 10 point. 210 point svarer dermed til 7 semestre, og 180 plus 120 point svarer til 10 semestre.
Fag. Ifølge dansk Wikipedia skal alle ingeniører have et vist antal ECTS-point i fysik og matematik, og niveauet afhænger af retningen. De fleste universiteter underviser ifølge samme artikel mest i almen videnskab, fysik og matematik de første par semestre.
Retninger. Dansk Wikipedia nævner bl.a. maskin-, bygnings-, proces-, miljø- og softwareingeniør. Betegnelserne varierer mellem uddannelsessteder, og et retningsnavn dækker derfor ikke nødvendigvis det samme indhold alle steder. Se ingeniørretninger fra A til Å og artiklerne om bygningsingeniør og softwareingeniør.
Studieordninger. Ifølge dansk Wikipedia har de universiteter, der uddanner ingeniører, forskellige studieordninger, og de obligatoriske fag ligger ikke på de samme semestre. Studieordningen hos den enkelte uddannelse er den gældende beskrivelse af fag, prøver og projekter.
Praktik
Om en ingeniøruddannelse indeholder praktik, hvor længe den varer, og hvornår den ligger, afgøres af uddannelsens studieordning. Siden angiver derfor ingen faste tal. Praktik er, når den indgår, en del af uddannelsen og noget andet end et studiejob.
Ifølge dansk Wikipedia skulle studenter ved indførelsen af diplomingeniørtitlen i 1993 gennemføre gulvpraktik, også kaldet værkstedspraktik. Hvordan det ser ud i dag, står i den enkelte uddannelses studieordning.
Studiejob ved siden af studiet
Et studiejob er et deltidsarbejde ved siden af uddannelsen, ofte inden for et fagligt beslægtet område. Det er en ansættelse og ikke en del af studiet. Et fuldtidsstudie svarer uofficielt til omkring 40 timers arbejde om ugen, så et studiejob skal passes ind i det, der er tilbage. Hvilke job der findes, og på hvilke vilkår, fremgår af de enkelte stillingsopslag.
Læse videre efter uddannelsen
- Efter en diplomingeniøruddannelse kan man ifølge dansk Wikipedia få direkte adgang til kandidatdelen af civilingeniøruddannelsen.
- Efter en kandidatgrad kan en ph.d. følge, som er en forskeruddannelse på typisk 3 år.
De præcise krav fremgår af den enkelte kandidatuddannelses beskrivelse.
Hvad er adgangskravene?
Der findes ikke ét gennemsnitligt adgangskrav for at blive ingeniør. Kravene varierer fra uddannelse til uddannelse og kan ændres fra år til år. Adgangsgivende eksamen, fagniveauer, kvote 1 og kvote 2 og adgangskursus er forklaret under adgangskrav til ingeniøruddannelser.
Historie og overblik
Uddannelsernes baggrund, herunder de tidligere akademi- og teknikumingeniøruddannelser, er beskrevet i artiklen om ingeniøruddannelsens historie. Hvad en ingeniør arbejder med efter uddannelsen, står under hvad laver en ingeniør. Forsiden samler emnet under ingeniør.
Spørgsmål og svar
Hvor lang tid tager en ingeniøruddannelse?
Diplomingeniøruddannelsen er typisk normeret til 3½ år (210 ECTS). Civilingeniøruddannelsen er normeret til 5 år, fordelt på 3 års bachelor og 2 års kandidat. Normeret tid er den planlagte studietid.
Er praktik en del af ingeniøruddannelsen?
Det afgøres af den enkelte uddannelses studieordning. Her står hverken omfang eller placering, fordi de varierer mellem uddannelser. Aktuelle oplysninger findes hos den uddannelse, man overvejer.
Kan man læse videre fra diplomingeniør til civilingeniør?
Ifølge dansk Wikipedia giver en diplomingeniøruddannelse direkte adgang til kandidatdelen, de sidste 2 år, af civilingeniøruddannelsen. Uddannelsen kan have egne krav, som man skal slå op hos den enkelte uddannelse.
Hvad er det gennemsnitlige adgangskrav for at blive ingeniør i Danmark?
Der findes ikke ét gennemsnit. Adgangskrav og adgangskvotient varierer fra uddannelse til uddannelse og ændres fra år til år. Se siden om adgangskrav for, hvordan kvote 1 og kvote 2 fungerer.