Fagatlas · 12 opslag fra A til Å
Ingeniør – fag, titler og retninger
Hvad en ingeniør er, hvad ordet betyder, forskellen på civilingeniør og diplomingeniør, retningerne fra A til Å og vejen dertil.
Register
Opslag fra A til Å
Alle sider om faget, ordnet efter første bogstav.
A
-
Adgangskrav til ingeniøruddannelser
Adgangskrav til ingeniøruddannelser: adgangsgivende eksamen, fagniveauer, kvote 1 og 2, adgangskvotient og adgangskursus forklaret.
B
-
Bygningsingeniør
Bygningsingeniør forklaret: fagområder, typiske opgaver og uddannelsesvej. Se også, hvorfor civil engineer ikke er det samme som civilingeniør.
C
-
Civilingeniør og diplomingeniør
Civilingeniør og diplomingeniør sammenlignet: niveau, normeret tid, ECTS og engelsk titel – samt om ingeniør er en beskyttet titel.
H
-
Hvad laver en ingeniør?
Hvad en ingeniør laver i praksis, med typiske opgaver, eksempler fra forskellige retninger, arbejdspladser og vejen ind i faget.
I
-
Ingeniør på engelsk
Hvad hedder ingeniør, diplomingeniør, civilingeniør og bygningsingeniør på engelsk? Titler, fagord og forskellen på civil engineer og civilingeniør.
-
Ingeniørfagets historie i Danmark
Ingeniørfagets historie i Danmark: militære ingeniører i 1684, Den Polytekniske Læreanstalt i 1829 og diplomingeniørtitlen i 1993.
-
Ingeniørløn
Ingeniørløn afhænger af titel, erfaring, branche, region og ansvar. Her er faktorerne og hvor man finder officiel lønstatistik hos Danmarks Statistik.
-
Ingeniørretninger fra A til Å
Opslagsværk over ingeniørretninger fra bioteknologi til VVS: el-ingeniør, mekanisk ingeniør, GMM, eksport, software og flere – kort og fagligt.
-
Ingeniøruddannelsen
Ingeniøruddannelsen i Danmark: diplomingeniør (3½ år, 210 ECTS) og civilingeniør (3+2 år). Opbygning, ECTS, praktik og studiejob forklaret.
R
-
Rådgivende ingeniør
Hvad en rådgivende ingeniør er, og hvad rollen indebærer i et byggeprojekt: bygherrerådgivning, projektering, myndighedsprojekt, udbud og tilsyn.
S
-
SI-enheder og præfikser
SI-systemets grundenheder, præfikser fra giga til nano og afledte enheder samt faste omregninger for bar, MPa, kWh, kp, hk, tomme og fod.
-
Softwareingeniør
Hvad en softwareingeniør laver, hvordan faget hænger sammen med datalogi og ingeniørfaget, og hvilke uddannelsesveje der findes.
Sammenligning
Titlerne side om side
Diplomingeniør og civilingeniør tegnet i samme målestok: normeret studietid i år.
| Egenskab | Diplomingeniør | Civilingeniør |
|---|---|---|
| Grad | Professionsbachelor | Kandidatgrad i ingeniørvidenskab |
| Normeret tid | Typisk 3½ år (210 ECTS-point) | 5 år: 3 år til bachelor og 2 år til kandidat |
| Engelsk titel | Bachelor of Engineering (BEng) | Master of Science (M.Sc.), som regel med retningen i titlen |
| Videre | Kan give direkte adgang til kandidatdelen af uddannelsen til civilingeniør | Kandidatdelen bygger på en bachelor eller en uddannelse som diplomingeniør |
Kilder: Wikipedia: Ingeniør og Wikipedia: Diplomingeniør. Læs mere om titlerne
En ingeniør er en person, der arbejder med ingeniørvidenskab: at konstruere, planlægge og styre processer, produktion og produkter. Titlen bruges i mange stillinger og fagområder, fra byggeri og energi til elektronik, kemi og software. Forsiden her er indgangen til et lille fagatlas om titler, retninger, uddannelse og fagets værktøjer, forklaret neutralt og uden salg.
Hvad er en ingeniør?
Kernen i faget er at løse tekniske opgaver systematisk. En ingeniør analyserer et problem, finder og beregner en løsning, tegner eller programmerer den, planlægger udførelsen og følger op på, om den virker. Det kan være en bro, et elnet, en produktionslinje, en kemisk proces eller et stykke software.
Opgaverne er så forskellige, at ordet siger mere om en arbejdsmetode og en uddannelsesbaggrund end om ét bestemt job. Siden Hvad laver en ingeniør? går tættere på opgaverne.
Hvad betyder ordet ingeniør?
Ordet er lånt fra fransk (ingénieur), og ifølge Den Danske Ordbog går det i sidste ende tilbage til latin ingenium, der kan oversættes med begavelse eller opfindsomhed. På engelsk dukker engineer op i 1300-tallet om en person, der betjente en maskine, som regel en krigsmaskine. Rollen som teknisk problemløser er ældre end titlen: Dansk Wikipedia nævner fx Arkimedes som ingeniør, selv om titlen ikke fandtes dengang.
Titlerne oversat til engelsk findes under Ingeniør på engelsk, og udviklingen herhjemme er samlet i Ingeniørfagets historie i Danmark.
Civilingeniør og diplomingeniør: de to hovedtitler
I Danmark er der to hovedtitler, og de svarer til to uddannelsesniveauer.
| Civilingeniør | Diplomingeniør | |
|---|---|---|
| Niveau | Kandidatgrad i ingeniørvidenskab | Professionsbachelor |
| Normeret tid | 5 år: 3 års bachelordel og 2 års kandidatdel | 3½ år, svarende til 210 ECTS-point |
| Engelsk gradsbetegnelse | Master of Science (M.Sc.) | Bachelor of Engineering |
| Udbydes af | Universiteter | Universiteter og andre uddannelsesinstitutioner |
Diplomingeniør afløste i 1993 de ældre uddannelser til akademiingeniør og teknikumingeniør. Fra diplomingeniør findes der en vej videre til kandidatdelen, men optagelse afgøres af den enkelte uddannelses regler. Forskellen er beskrevet side om side på siden Civilingeniør og diplomingeniør.
Hvilke slags ingeniører findes der?
Faget er delt i retninger. De mest kendte er bygning, el og elektronik, maskin, kemi, miljø, energi, produktion og software. Mange retninger har både et dagligdags navn, fx el-ingeniør, og et officielt uddannelsesnavn, der kan lyde anderledes.
- Ingeniørretninger fra A til Å er et opslagsværk fra bioteknologi til VVS med bl.a. el-ingeniør, elektronikingeniør, mekanisk ingeniør, eksportingeniør og GMM-ingeniør.
- Bygningsingeniør handler om konstruktioner, byggeri og anlæg, og om hvorfor engelsk civil engineer ikke er det samme som civilingeniør.
- Softwareingeniør beskriver faget, opgaverne og uddannelsesvejen. Her står også, hvordan it-ingeniør hænger sammen med softwareudvikling.
- Rådgivende ingeniør forklarer rollen i et byggeprojekt.
Hvor lang tid tager det at blive ingeniør?
Normeret tid er 3½ år til diplomingeniør og 5 år til civilingeniør. Normeret tid er den tid, en uddannelse er tilrettelagt til, så den enkeltes forløb kan afvige. De første semestre rummer typisk grundlæggende naturvidenskab, fysik og matematik, og specialiseringen kommer senere. Opbygning og praktik gennemgås på siden om ingeniøruddannelsen.
Hvad kræver det at blive ingeniør?
Vejen til titlerne civilingeniør og diplomingeniør går gennem en ingeniøruddannelse. Adgangskrav og adgangskvotient (snit) fastsættes for hver enkelt uddannelse og kan ændre sig fra år til år, så Ingeniør.dk angiver ingen tal. Alle ingeniøruddannelser indeholder en vis mængde matematik og fysik. Siden Adgangskrav til ingeniøruddannelser forklarer, hvad kravene og snittene afhænger af.
Hvilken ingeniør tjener mest?
Det kan ikke besvares med én retning eller ét tal. Lønnen afhænger af stilling, ansvar, erfaring, branche, region og arbejdsgiver, ikke kun af retningen, og den ændrer sig over tid. Derfor angiver Ingeniør.dk ingen lønsatser. Ingeniørløn – hvad afhænger den af? gennemgår faktorerne, og officiel statistik findes hos Danmarks Statistik under emnet »Arbejde og indkomst«.
Værktøj til ingeniørens dagligdag
Ingeniørfaget bruger et fælles sprog af enheder. SI-enheder og præfikser – med enhedsomregner forklarer præfikser som kilo, mega og milli og omregner mellem dem og mellem faste enheder som bar, kWh og tommer.
Fagatlasset i overblik
| Spørgsmål | Side |
|---|---|
| Hvad laver en ingeniør i praksis? | Hvad laver en ingeniør? |
| Hvilke retninger findes der? | Ingeniørretninger fra A til Å |
| Hvad er forskellen på titlerne? | Civilingeniør og diplomingeniør |
| Hvordan er uddannelsen bygget op? | Ingeniøruddannelsen |
| Hvad kræves for at komme ind? | Adgangskrav |
| Hvad afhænger lønnen af? | Ingeniørløn |
| Hvad er en bygningsingeniør? | Bygningsingeniør |
| Hvad er en rådgivende ingeniør? | Rådgivende ingeniør |
| Hvad er en softwareingeniør? | Softwareingeniør |
| Hvad hedder titlerne på engelsk? | Ingeniør på engelsk |
| Hvordan har faget udviklet sig? | Ingeniørfagets historie |
| Hvordan omregner man enheder? | Enhedsomregner |
Sitet er generel information og ikke studievejledning. Læs mere under Om Ingeniør.dk, eller skriv til redaktionen via kontaktsiden.
Værktøj
SI-præfikser på én lineal
Et præfiks ganger grundenheden med en tierpotens. Mellem nano og giga er der en faktor 1018.
- G giga 109
- M mega 106
- k kilo 103
- h hekto 102
- da deka 101
- – uden præfiks 100
- d deci 10−1
- c centi 10−2
- m milli 10−3
- µ mikro 10−6
- n nano 10−9
Åbn enhedsomregneren bar, kWh, hk, kp, tommer og præfikser – kun eksakte definitioner
Spørgsmål og svar
Hvad vil det sige at være ingeniør?
At arbejde med ingeniørvidenskab, altså at konstruere, planlægge og styre processer, produktion og produkter. Hvad det betyder i praksis, afhænger af retning og stilling. Siden Hvad laver en ingeniør? går tættere på opgaverne.
Hvad kræver det at blive ingeniør?
Vejen til titlerne civilingeniør og diplomingeniør går gennem en ingeniøruddannelse på normeret 5 år (civilingeniør) eller 3½ år (diplomingeniør). Adgangskrav og adgangskvotient fastsættes af den enkelte uddannelse og kan ændre sig fra år til år.
Hvilke forskellige slags ingeniører findes der?
Fx bygnings-, el-, elektronik-, maskin-, kemi-, miljø-, energi-, produktions- og softwareingeniører. Opslagsværket Ingeniørretninger fra A til Å giver en kort beskrivelse af hver retning.
Er diplomingeniør-titlen beskyttet?
Ifølge dansk Wikipedia er civilingeniør og diplomingeniør beskyttede titler, mens ordet ingeniør alene ikke er det. Siden om civilingeniør og diplomingeniør gennemgår forskellen.