Værktøj · opslag S
SI-enheder og præfikser – med enhedsomregner
SI-systemets grundenheder, præfikser fra giga til nano og afledte enheder samt faste omregninger for bar, MPa, kWh, kp, hk, tomme og fod.
- Opdateret
- Læsetid
- ca. 5 min.
- Ark
- 11 / 12
Enhedsomregner
Vælg størrelse, skriv en værdi og vælg enheder. Omregneren regner via SI-grundenheden og bruger kun eksakte definitioner.
–
Sådan regner omregneren
Værdien regnes først om til SI-grundenheden og derefter til den valgte enhed: xSI = x × faktorfra, og resultatet er xSI / faktortil. Et præfiks flytter kun kommaet: værdi × 10(pfra − ptil), hvor p er præfiksets eksponent fra giga (9) til nano (−9). Resultatet vises med højst 6 betydende cifre; meget små og meget store tal vises som et tal gange 10n.
Kilder: Wikipedia: SI-præfiks, Wikipedia: SI-enheder og Wikipedia: Conversion of units. Omregneren er et opslagsværktøj til enheder og regner ikke på dimensionering eller bæreevne.
Enhedsomregneren på denne side omregner mellem SI-præfikser (fra giga til nano) og mellem enhederne bar, MPa, N/mm², atm, kWh, cal, kp, hk, tomme og fod. Teksten herunder samler de enheder og værdier, som omregneren bygger på. Omregneren skifter kun enhed. Den kan ikke bruges til dimensionering, til at kontrollere en konstruktion eller til at vurdere, om noget er sikkert at bruge.
SI-systemets grundenheder
SI er det internationale enhedssystem. Det blev formelt offentliggjort i 1960 og har syv grundenheder, som alle andre SI-enheder er bygget op af:
| Størrelse | Grundenhed | Symbol |
|---|---|---|
| Længde | meter | m |
| Masse | kilogram | kg |
| Tid | sekund | s |
| Elektrisk strøm | ampere | A |
| Termodynamisk temperatur | kelvin | K |
| Stofmængde | mol | mol |
| Lysstyrke | candela | cd |
Den 20. maj 2019 blev definitionerne af kilogram, ampere, kelvin og mol ændret, så de nu bygger på faste værdier af fysiske konstanter som Plancks konstant, elementarladningen, Boltzmanns konstant og Avogadros konstant.
Kilogram er den eneste grundenhed med et præfiks i navnet. Omregneren bruger gram (g) som udgangspunkt for præfikserne, så 1 kg er 1 000 g.
Præfikser fra giga til nano
Et SI-præfiks sættes foran enhedens symbol og ganger enheden med en tierpotens. Kilo ganger med 1 000, så 1 km er 1 000 m, og 1 kW er 1 000 W. Milli dividerer med 1 000, så der går 1 000 mm på en meter.
| Præfiks | Symbol | Eksponent | Faktor |
|---|---|---|---|
| giga | G | 10⁹ | 1 000 000 000 |
| mega | M | 10⁶ | 1 000 000 |
| kilo | k | 10³ | 1 000 |
| hekto | h | 10² | 100 |
| deka | da | 10¹ | 10 |
| (intet) | – | 10⁰ | 1 |
| deci | d | 10⁻¹ | 0,1 |
| centi | c | 10⁻² | 0,01 |
| milli | m | 10⁻³ | 0,001 |
| mikro | µ | 10⁻⁶ | 0,000 001 |
| nano | n | 10⁻⁹ | 0,000 000 001 |
Præfikserne hekto, deka, deci og centi har begrænset anvendelse. Hektopascal (hPa) forekommer, og 1013 hPa er 101 300 Pa, men man bruger fx ikke hektovolt. I stedet skriver man kilovolt (kV).
Pas på store og små bogstaver. Lille m er milli, og stort M er mega. Der er altså stor forskel på mW (milliwatt) og MW (megawatt).
Sådan regner du med præfikser
Når du skifter præfiks, ganger du med 10 opløftet i forskellen mellem de to eksponenter:
værdi_ny = værdi × 10^(eksponent_fra − eksponent_til)
Eksempler: 2,5 MPa til kPa giver 2,5 × 10^(6 − 3) = 2 500 kPa. 350 mm til m giver 350 × 10^(−3 − 0) = 0,35 m.
Afledte enheder, ingeniører ofte møder
De afledte enheder er bygget af grundenhederne. Ampere er selv en grundenhed.
| Størrelse | Enhed | Symbol | Defineret som |
|---|---|---|---|
| Kraft | newton | N | kg·m/s², altså den kraft, der giver 1 kg en acceleration på 1 m/s² |
| Tryk, spænding | pascal | Pa | N/m², altså 1 N fordelt over 1 m² |
| Energi, arbejde | joule | J | N·m, også W·s |
| Effekt | watt | W | J/s, også V·A |
| Elektrisk spænding | volt | V | W/A |
| Elektrisk strøm | ampere | A | SI-grundenhed |
| Elektrisk modstand | ohm | Ω | V/A |
Mekaniske størrelser som kraft, tryk og energi går igen i konstruktionsfaget, og de elektriske enheder volt, ampere, ohm og watt bruges dagligt inden for elfaget. Bygge- og anlægsfaget er beskrevet under bygningsingeniør, og elfaget under ingeniørretninger fra A til Å.
Faste omregninger i omregneren
Værdierne herunder er definerede, ikke målte. Derfor er de eksakte. De er skrevet med dansk talformat.
| Størrelse | Omregning | Bemærkning |
|---|---|---|
| Tryk | 1 bar = 100 000 Pa = 0,1 MPa | Bar er defineret ud fra pascal |
| Tryk | 1 MPa = 1 N/mm² = 1 000 000 Pa | MPa og N/mm² er lige store |
| Tryk | 1 atm = 101 325 Pa = 1,01325 bar | Standardatmosfæren blev vedtaget i 1954 |
| Energi | 1 kWh = 3,6 MJ = 3 600 000 J | 1 000 W i 3 600 sekunder |
| Energi | 1 cal (termokemisk) = 4,184 J | 1 kcal = 1 000 cal |
| Kraft | 1 kp = 9,80665 N | Bygger på standardtyngdeaccelerationen 9,80665 m/s² |
| Effekt | 1 hk (metrisk) = 735,49875 W | 75 kp·m/s, altså 75 × 9,80665 W |
| Længde | 1 tomme = 25,4 mm = 0,0254 m | Eksakt efter indførelsen af den internationale yard |
| Længde | 1 fod = 0,3048 m = 12 tommer | Eksakt, fastlagt ved aftalen om yard og pound i 1959 |
Nogle bemærkninger til værdierne:
- Kalorie. En kalorie (cal) er en lille enhed. På fødevarer og i daglig tale menes der ofte kilokalorie (kcal), altså 1 000 cal.
- Kilopond. Kilogram er en enhed for masse, mens kilopond er en enhed for kraft. Kilopond hører ikke til SI. SI-enheden for kraft er newton.
- Hestekraft. Den metriske hestekraft svarer til ca. 98,6 % af den imperiale hestekraft på ca. 745,7 W. De to må ikke forveksles.
- Effekt og energi. Watt er effekt, og watt-time er energi. 1 kWh er 3,6 MJ.
Eksempler
| Omregning | Udregning | Resultat |
|---|---|---|
| 250 bar til MPa | 250 × 0,1 | 25 MPa |
| 30 MPa til N/mm² | lige store | 30 N/mm² |
| 2 kWh til MJ | 2 × 3,6 | 7,2 MJ |
| 10 kp til N | 10 × 9,80665 | 98,0665 N |
| 150 hk til kW | 150 × 735,49875 W = 110 324,8125 W | ca. 110,3 kW |
| 6 tommer til mm | 6 × 25,4 | 152,4 mm |
| 5 fod til m | 5 × 0,3048 | 1,524 m |
Sådan viser omregneren tallene
Omregneren går via SI-enheden: først omregnes tallet til SI, og derefter til den ønskede enhed. Tal vises med komma som decimaltegn og mellemrum mellem tusinderne, med højst 6 betydende cifre. For meget små eller meget store tal bruges videnskabelig notation.
Mere om faget
Enheder og størrelsesordener går igen i ingeniørarbejde. Læs om hvad en ingeniør laver, se de forskellige ingeniørretninger, eller sammenlign titlerne civilingeniør og diplomingeniør. En samlet introduktion til faget findes på forsiden om ingeniør.
Spørgsmål og svar
Er MPa og N/mm² det samme?
Ja. 1 MPa er 1 000 000 Pa, og 1 N/mm² er også 1 000 000 Pa. De to enheder er derfor lige store, så en spænding på 30 MPa er 30 N/mm².
Hvor mange watt er en hestekraft?
1 metrisk hestekraft (hk) er 735,49875 W, fordi den er defineret som 75 kp·m/s. Den imperiale hestekraft er en anden enhed på ca. 745,7 W.
Hvad er forskellen på kW og kWh?
Kilowatt (kW) er en enhed for effekt, altså hvor hurtigt energi omsættes. Kilowatt-time (kWh) er en enhed for energi. 1 kWh er 3,6 MJ, svarende til 1 kW i en time.
Hvor mange newton er 1 kp?
1 kp (kilopond, også kaldet kilogram-force) er 9,80665 N. Værdien følger af standardtyngdeaccelerationen på 9,80665 m/s². Kp er ikke en SI-enhed.
Kilder
- Wikipedia: SI-præfiks
- Wikipedia: SI-enheder
- Wikipedia: Newton (enhed)
- Wikipedia: Pascal (enhed)
- Wikipedia: Joule
- Wikipedia: Watt
- Wikipedia: Volt
- Wikipedia: Ohm
- Wikipedia: Bar (unit)
- Wikipedia: Standard atmosphere (unit)
- Wikipedia: Calorie
- Wikipedia: Kilogram-force
- Wikipedia: Horsepower
- Wikipedia: Inch