Ingeniørretninger fra A til Å

En ingeniørretning er en faglig specialisering inden for ingeniørfaget. Navnet følger ofte en uddannelse eller en stillingsbetegnelse, fx el-ingeniør, mekanisk ingeniør eller VVS-ingeniør. Her er retningerne samlet som et opslagsværk i alfabetisk rækkefølge. Beskrivelserne er generelle og ikke studievejledning: Hver uddannelse har sin egen studieordning, og indhold og navne varierer.

Sådan hænger retningerne sammen

Retningerne overlapper. Elektronik regnes som en specialisering inden for elektroteknik, og procesteknik hører under kemi. Kemi og bioteknologi mødes i processer med biologiske organismer. Produktion deler emner med maskin, kemi og el. Det samme ord kan også dække forskelligt indhold, afhængigt af hvilken uddannelse eller stilling der er tale om.

Tabellen samler de ord, der bruges om samme retning, og viser, hvor de står i opslagsværket.

Dagligdags ord	Står under
El-ingeniør, elektroingeniør, ingeniør elektro	El og elektro
Elektronikingeniør	Elektronik
Mekanisk ingeniør, maskiningeniør	Maskin og mekanik
Kemiingeniør, procesingeniør	Kemi
Biotekingeniør	Bioteknologi
Bygningsingeniør	Bygning
Miljøingeniør	Miljø
Produktionsingeniør	Produktion
Energiingeniør	Energi
Eksportingeniør	Eksport
GMM-ingeniør	GMM
Softwareingeniør	Software
VVS-ingeniør	VVS

Hvad svarer en diplomingeniør til?

Ingeniøruddannelser findes på to niveauer, og mange retninger kan mødes under begge titler. En diplomingeniør har en professionsbachelor på normeret 3½ år, svarende til 210 ECTS-point, og titlen Bachelor of Engineering. En civilingeniør har en kandidatgrad, normeret til 5 år med en bachelordel på 3 år og en kandidatdel på 2 år. En diplomingeniør svarer altså til bachelorniveau. Ikke alle retninger findes på begge niveauer. Forskellen er uddybet under Civilingeniør og diplomingeniør.

Retningerne fra A til Å

Bioteknologi

Bioteknologi bruger levende organismer og dele af dem til at fremstille produkter og tjenester. Som ingeniørretning (biotekingeniør) handler det om at designe og styre processer, hvor biologiske organismer eller molekyler indgår, fx i bioreaktorer. Retningen ligger tæt op ad kemi og sundhedsteknologi.

Bygning

Bygningsingeniøren arbejder med det byggede miljø: at designe, opføre og vedligeholde bygninger, veje, broer og andre anlæg. Typiske fagområder er konstruktioner, hvor bygværker skal bære deres last, geoteknik, der handler om jord og fundering, og planlægning og udførelse af byggeprojekter. På engelsk hedder retningen civil engineering, men den skal ikke forveksles med den danske titel civilingeniør. Læs mere under Bygningsingeniør og Rådgivende ingeniør.

Eksport

Eksportingeniør er en ingeniørretning med vægt på teknik i en international sammenhæng, og uddannelsen hører ifølge dansk Wikipedia under reglerne for diplomingeniøruddannelser. Det officielle uddannelsesnavn kan afvige fra det daglige ord, så navn og indhold bør slås op i den enkelte uddannelses egen beskrivelse.

El og elektro (el-ingeniør)

El-ingeniører, også kaldet elektroingeniører, arbejder med elektricitet, elektronik og elektromagnetisme. Faget dækker bl.a. elforsyning, hvor strøm produceres, transporteres og fordeles, samt styring og regulering af tekniske systemer og telekommunikation. Retningen ligger tæt på elektronik og energi.

Elektronik

Elektronikingeniører arbejder med kredsløb bygget af aktive komponenter som halvledere. Emnerne omfatter bl.a. forbrugerelektronik, indlejrede systemer, hvor en lille computer sidder i et apparat, og bearbejdning af signaler. Elektronik regnes som en specialisering inden for elektroteknik, så grænsen mod el-ingeniør er flydende.

Energi

Energiingeniørens felt er energisystemer med vægt på effektivitet og bæredygtighed: hvordan energi omsættes, lagres, transporteres og bruges. Emnerne omfatter bl.a. vedvarende energi, energieffektivitet og modellering af energisystemer. Energi regnes ofte i joule og kilowatttimer. I enhedsomregneren kan man se, at 1 kWh svarer til 3,6 MJ.

GMM

GMM er en forkortelse for Global ledelse og design af produktionsnetværk, på engelsk Global Management and Manufacturing. Retningen kombinerer ingeniørfaglig forståelse med forretning, produktion og logistik i en international sammenhæng, fx planlægning af, hvordan produktion og forsyning hænger sammen på tværs af lande.

Kemi

Kemiingeniører bruger kemiske, fysiske og biologiske videnskaber til at udvikle teknologiske løsninger, især processer der omdanner råvarer til nyttige produkter. Arbejdet omfatter at designe procesanlæg, at opskalere en reaktion fra laboratorium til industriel produktion og at forbedre eksisterende processer. Procesingeniør bruges om processer i industriel skala og regnes som en del af kemiteknikken.

Maskin og mekanik

Mekaniske ingeniører, også kaldet maskiningeniører, beskæftiger sig med maskiner og mekaniske systemer: kræfter og bevægelse, varme- og energiomsætning, materialer og konstruktion. Dansk Wikipedia nævner produktudvikling, konstruktion, kvalitetsteknik, produktion, projektledelse og andre ledelsesopgaver som arbejdsområder. Maskiningeniør er ikke det samme som maskinmester, se spørgsmålet nederst på siden.

Miljø

Miljøingeniører anvender naturvidenskab og ingeniørfag på miljøet. Typiske emner er vandforsyning og rensning, spildevand, affaldshåndtering og luftforurening. Retningen grænser op til bygning og kemi.

Produktion

Produktionsingeniører arbejder med, hvordan produkter fremstilles: planlægning af fremstillingen og valg og udvikling af værktøjer, processer, maskiner og udstyr. Målet er at omdanne råvarer til færdige produkter på en effektiv og økonomisk måde. Retningen overlapper med maskin, kemi, el og industriel organisation.

Software

Softwareingeniører arbejder med en systematisk og målbar tilgang til at udvikle, drive og vedligeholde software. Faget ligger mellem datalogi og ingeniørfag. Læs mere under Softwareingeniør, hvor det også forklares, hvordan titlen it-ingeniør bruges.

Sundhedsteknologi

Sundhedsteknologi bygger på biomedicinsk ingeniørfag, altså ingeniørprincipper anvendt på medicin og biologi. Emnerne omfatter bl.a. medicinsk udstyr, billeddannelse som røntgen og ultralyd, biomaterialer og biomekanik. Siden giver ingen sundhedsfaglig rådgivning. Spørgsmål om helbred hører hjemme hos en læge.

VVS

VVS står for varme, ventilation og sanitet (dansk Wikipedia skriver ventilation, varme og sanitetsteknik). En VVS-ingeniør arbejder med vand, varme, afløb og ventilation i bygninger, og faget berører ofte energi og styring af tekniske installationer. Ifølge dansk Wikipedia er VVS-installatør en beskyttet titel, og de præcise regler for titler kan slås op på retsinformation.dk. VVS rummer både håndværksuddannelser og ingeniørfaglige uddannelser.

Hvad tjener ingeniørerne i de forskellige retninger?

Spørgsmålet om, hvad en eksportingeniør, en produktionsingeniør eller en ingeniør i almindelighed tjener om måneden eller efter 10 år, kan ikke besvares med ét tal. Lønnen afhænger af stilling, ansvar, erfaring, branche, region og arbejdsgiver, og retningen er kun én af faktorerne. Ingeniør.dk angiver derfor ingen lønsatser. Faktorerne er samlet under Ingeniørløn – hvad afhænger den af?.

Videre i fagatlasset

• Titlerne forklares på Civilingeniør og diplomingeniør.
• Uddannelsens opbygning står under Ingeniøruddannelsen, og kravene under Adgangskrav.
• Opgaverne beskrives under Hvad laver en ingeniør?.
• Fagordene på engelsk står under Ingeniør på engelsk.
• Tilbage til forsiden.