Adgangskrav til ingeniøruddannelser

Der findes ikke ét adgangskrav til ingeniøruddannelserne. Kravene varierer fra uddannelse til uddannelse og kan ændres fra år til år. Opbygningen er dog den samme: en adgangsgivende eksamen, eventuelle krav til fag og niveauer og optagelse via kvote 1 eller kvote 2. Uden adgangsgivende eksamen findes et adgangskursus til ingeniøruddannelserne. De aktuelle krav står hos den enkelte uddannelse og i den officielle uddannelsesoversigt, UddannelsesGuiden. Siden angiver ingen kvotienter eller konkrete fagkrav, fordi de ændres.

Tre led i adgangen

1. Adgangsgivende eksamen

De kendte danske adgangsgivende eksamener er stx, hf, hhx og htx. Udenlandske eksamener kan også anerkendes. Hvilke der accepteres, oplyser uddannelsesstedet.

2. Krav til fag og niveauer

Gymnasiale fag udbydes på niveau A, B og C, hvor A er det højeste. Ud over en adgangsgivende eksamen kan en uddannelse stille yderligere krav, fx matematik på A-niveau. Om bygningsingeniør nævner dansk Wikipedia matematik og fysik på højt niveau som forudsætning. Hvilke fag og niveauer der kræves til en bestemt ingeniøruddannelse, er forskelligt og står hos uddannelsen.

Mangler man et niveau, findes der suppleringsmuligheder, fx gymnasiale suppleringskurser. Om en supplering accepteres, afgør uddannelsen.

3. Optagelse via kvote 1 eller kvote 2

	Kvote 1	Kvote 2
Grundlag	Karaktergennemsnit fra den adgangsgivende eksamen	Individuel vurdering, fx af uddannelse og erhvervserfaring, motivation og frivilligt arbejde
Hvordan afgøres det	Rent objektivt: antal pladser, antal ansøgere og karaktergennemsnit afgør hvert år, hvem der optages	Uddannelsesstedet fastlægger selv udvælgelseskriterierne
Optagelsesprøve	Nej	Kan forekomme
Typisk for	Ansøgere, hvis gennemsnit er højt nok i det pågældende år	Ansøgere, hvis gennemsnit ikke rækker til kvote 1, eller som har anden baggrund

I kvote 2 findes der ifølge dansk Wikipedia ingen objektive kriterier, der sikrer en plads. Tilmelding sker normalt gennem Den Koordinerede Tilmelding. Frister og kriterier ændres, så de aktuelle datoer skal slås op hos uddannelsen.

Adgangskvotient og snit

Spørgsmålet „Hvad skal mit snit være for at blive ingeniør?“ har intet fast svar. Det skyldes, at to begreber ofte forveksles:

• Karakterkrav: et minimumskrav, som en uddannelse selv har fastsat. Ikke alle uddannelser har et.
• Adgangskvotient: resultatet af en optagelsesrunde, altså det gennemsnit, der i det pågældende år var nok til en plads i kvote 1.

Fordi kvotienten afgøres hvert år, siger et tal fra sidste år ikke, hvad der kræves næste gang. Det afhænger af, hvor mange der søger, hvor mange pladser der er, og hvilke karakterer ansøgerne har. Konkrete kvotienter står derfor ikke her. De offentliggøres på den enkelte uddannelses side og i uddannelsesoversigten.

Uden adgangsgivende eksamen: adgangskursus

Adgangskursus til ingeniøruddannelserne er en forberedende uddannelse til personer uden adgangsgivende eksamen. Ifølge dansk Wikipedia gælder det om målgruppen:

• Kurset er for personer uden adgangsgivende eksamen, fx håndværkere eller personer med mindst to års erhvervserfaring eller lignende.
• De obligatoriske fag er matematik, fysik, kemi, engelsk og dansk. Valgfagene varierer.
• Kurset varer typisk et år, men kan fordeles over halvandet år.
• Det kan også tages som enkeltfag for dem, der søger ingeniøruddannelser.
• Kurset blev indført i 1965.

Hvem der kan optages, og hvilke fag der indgår lige nu, oplyses af udbyderne.

Adgang til kandidatuddannelsen

Kandidatdelen af civilingeniøruddannelsen kræver en relevant bachelor. Ifølge dansk Wikipedia kan det være en teknisk bachelor, en diplomingeniøruddannelse eller en naturvidenskabelig bachelor. Efter diplomingeniør kan man få direkte adgang til de sidste 2 år. Hver kandidatuddannelse kan have egne krav. Titlerne er sammenlignet under civilingeniør og diplomingeniør.

Sådan finder man de aktuelle krav

1. Uddannelsens egen side hos uddannelsesstedet: fag og niveauer, eventuelt karakterkrav, frister og kvote 2-kriterier.
2. UddannelsesGuiden, den officielle nationale oversigt over uddannelser.
3. Den Koordinerede Tilmelding, hvor ansøgningen afgives.
4. Studievejledning, som kan afklare, om en bestemt baggrund opfylder kravene.

Kvotienter fra forskellige optagelsesår eller fra forskellige kvoter kan ikke sammenlignes direkte.

Hvad kommer efter optagelsen?

Opbygning, varighed og praktik er beskrevet under ingeniøruddannelsen. Uddannelsernes baggrund står i artiklen om ingeniørfagets historie, og retningerne gennemgås i ingeniørretninger fra A til Å. Hvad en ingeniør får i løn, afhænger af flere forhold og er samlet under ingeniørløn. Engelske titler og fagord findes under ingeniør på engelsk. Forsiden samler emnet under ingeniør.